top of page

OBESSIVE-COMPULSIVE DISORDER

OCD står for obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse, som beskriver en tilstand, hvor man har tilbagevendende tvangstanker og/eller handlinger. OCD kan variere i sværhedsgrader, hvor den milde grad er tvangshandlinger- og tanker, der kommer tilbage engang imellem, mens den svære grad er direkte invaliderende for ens hverdag, da OCD'en fylder i alle ens vågne timer. OCD er dog ikke defineret som en sindssygdom, men en sindslidelse. Det anslås, at ca. 2-3% af den danske befolkning har OCD tæt inde på livet. 

​

Tvangstanker eller obsessioner består af tilbagevendende tanker eller tankebilleder, som kommer op i bevidstheden igen og igen i et særligt mønster. Det drejer sig ofte om tanker, hvor man skader sig selv eller andre, samt frygt for smitte/bakterier eller orden/symmetri. Tankerne overtager ens bevidsthed og kan være rigtig svære at modarbejde. 

​

Tvanghandlinger eller kompulsioner er handlinger eller ritualer, der udføres efter bestemte hændelser eller mønstre. F.eks. det at vaske hænder hver gang man ser en håndvask. Handlingerne kommer ofte i forbindelse med tvangstanker. Handlingerne udføres ofte for at undgå en frygtet begivenhed, såsom ens forældre bliver syge, fordi man ikke har vasket hænderne grundigt nok. De hyppigste tvangshandlinger er rengøring, tjekken af ting som en form for kontrol, tælleritualer og ordens-/symmetriritualer. 

​

(Kilde: OCD foreningen og organisationen SIND, 2020) 

​

Nyttige links om OCD

Råd og vejledning

 

https://sind.dk

​

https://ocd-foreningen.dk

​

https://www.psykiatrifonden.dk

​

​

bottom of page